Simon og Frede bor i en provinsby syd for København. Året er 1991, og gider man ikke gå til fodbold, er det småt med alternativer. Simon har talent for at tegne, og bliver konstant mindet om, at han ikke kan bruge det til noget som helst. Men en amerikansk graffitivideo åbner Simons øjne for den amerikanske subkultur, og en tur til København forstærker kun begejstringen for den kunstneriske udtryksform. Simon hiver Frede med til hovedstaden, hvor de slår sig sammen med graffitigruppen CHAOZ.